Historie

Vores

historie

Dedikationen til tekstiler

Søren Lihn fra Langå fik i 1962 ideen til at starte Asli A/S. Her hjalp han på konsulentbasis små og mellemstore danske virksomheder med at indgå aftaler om eksport til forskellige markeder. Gennem sit konsulentarbejde blev Søren Lihn i 1978 ansat som direktør i en tekstilvirksomhed ejet af Leo Nissen. Det blev startskuddet til den handelsvirksomhed, Asli A/S er i dag.

Som direktør var Søren Lihn administrator og Leo Nissen den kreative idémand. Sammen opbyggede de en række nichevirksomheder gennem 1980’erne og 1990’ene, som de løbende frasolgte til større operatører. Asli A/S forblev dog under Søren Lihns ejerskab helt frem til slutningen af 00’erne.

I dag har ejerskabet af Asli A/S skiftet hænder, men vi har fortsat udviklet virksomheden ud fra det oprindelige DNA og de samme kerneaktiviteter. Dette har ført til, at vi i dag er en væsentlig operatør i Nord-, Øst- og Centraleuropa inden for rengøringstekstiler til dagligvare-/detailhandlen og garner til det industrielle marked.

Mange års erfaring

Mange års erfaring og know-how er stadig en fast, integreret og vigtig del af virksomheden. Med stor respekt for arven efter grundlæggerne udvikler vi fortsat virksomheden og vores produkter, så de lever op til nutidens krav og behov. Asli A/S er samtidig bygget på stærke og tætte relationer med både leverandører og kunder.

Scroll to Top